Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2695

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2699

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3581

Warning: Creating default object from empty value in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/themes/rhythm/admin/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Din Stemme – Din Stemme fra samtale til administration Menu

Nysgerrighed, mod og gennemsigtighed, som administration

Din Stemme et et digitalt samtaleredskab der er skabt i dialogen med børn, unge og voksne.

Hele ideen bag Din Stemme, er at vi arbejder med udgangspunkt i børn, unge og voksnes viden og ekspertise i eget liv sammenholdt med vores professionalisme. Så vi på den måde skaber en balance, mellem faglighed og hverdags liv, både i mødet og i administrationen.

For at skabe denne balance stiller vi os selv disse spørgsmål i hvert møde med et andet menneske:

  • Hvad kan et aktivt fælles tredje og en tydeliggørelse af den narrative fortælling skabe i arbejdet med børn, unge og voksne?
  • Hvordan bliver sager til borgere og vilkår og pligter til ressourcer
  • Hvorfor skriver vi om og ikke med børn, unge og voksne
  • Hvornår kan vi skabe de fire F’er som en naturlig del af vores hverdag

Børn, unges og voksnes STEMME I CENTRUM OG TYDELIG FOR ALLE

En legende og konkret tilgang hvor borgeren skaber sin egen samtale, i samarbejde med den professionelle. En ligetil og tydelig samskabelse mellem faglig professionalisme og borgerens ekspertise i egen historie. En Jeg-fortælling hvor borgerens reelle tanker og følelser bliver det bærende element i både samtalen og den skriftlige del. Borgerens stemme bliver ikke oversat af de professionelles meninger, vurderinger eller opfattelser, men videreført direkte og borgeren er tilstede i samtalen, uanset hvor og for hvem den præsenteres.

En Narrativ fortælling med det fælles tredje som bærende element i relations- og tillidsdannelsen. Barnet / den unge  bliver læremester i udviklingen af deres samtaler, i en dialog side om side med den professionelle. Hvor barnet /den unge er tilstede under hele processen, også rundt om dem.

FRA ADMINISTRATION TIL DIN STEMME

Når vi som professionelle snakker med udsatte børn, unge og voksne, anvender vi mange forskellige samtale teknikker men anvender alle Aktiv Lytning – Samtalerne opsamles i skrivelser, af den ene eller anden art- hvor vi sammenfatter det væsentlige fra samtalerne, ud fra vores opfattelse af samtalen og situationen. Vores OVERSÆTTELSE af disse samtaler vil altid bære præg af vores faglighed, de erfaringer vi har fra lignende situationer og eventuelle følelser, eller oplevelser vi har i forbindelse med barnet / den unge eller dennes familie. Men disse OVERSÆTTELSER betyder i bund og grund at vi viderefører vores OVERSÆTTELSE af samtalen og ikke borgerens reelle oplevelse, udsagn og derved forståelse. Det kan i værste ende fører til at vi skaber støtte rundt om et menneske / en familie ud fra en faglig oversættelse, hvilket de ikke kan genkende sig selv i, trods for at de ikke selv siger det.

Hvordan sikre vi de 4 F’er alene via en samtale tilgang

  • Er vi sikre på hvad børnenes / de unges formål er med samtalen og er det tydeligt for dem hvad vores formål er?
  • Er vi sikre på at de kan genkende sig selv i den forståelse vi har oversat og arbejder videre med, i forsøget på at støtte dem?
  • Er det et reelt fællesskab vi indgår i, i vores hverdag med borgere, samarbejdspartnere og børnene?
  • Er vi sikre på at de oplever den forandring som de har givet udtryg for, bevidst eller ubevidst. Eller er det blot vores forandring vi præsenterer dem for?
  • Og sidst men ikke mindst, hvordan sikre vi at vi ikke kontekstafhængigt oversætter deres stemme til vores faglighed og derved tilbudte støtte?