Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2695

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2699

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3581

Warning: Creating default object from empty value in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/themes/rhythm/admin/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Ideen bag Socialive – Din Stemme Menu

Jeg er uddannet socialrådgiver på professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg. Jeg startede min erfaringsdannelse i Københavns kommune som myndighedssagsbehandler. Efterfølgende har jeg arbejdet på døgninstitution, dagbehandlingsskole og som visitator til dagbehandlingsskoler. Jeg har løbende været med til implementeringen af CSC, og har haft ansvaret for undervisning, fejlrettelser samt ændringer til systemejerne.

Ideen bag Socialive startede i Roskilde kommunes forvisitation, hvor jeg siden januar 2016 har haft projektor til næsten alle mine møder. For at sikre at denne proces ikke kun var for mig, udarbejdede jeg et kort evalueringsskema som jeg inddrog 18 familier i. Tilbagemeldingerne var overraskende positive og forløb bl.a. ”Sagsprocessen bliver afmystificeret” ”det skaber en bedre forståelse af fokus på os som familie når det bliver delt på den måde” ”Der er ikke tvivl om hvad der er prioriteret og skal ske videre” Med udgangspunkt i disse tilbagemeldinger, blev den trofaste notats blok skiftet ud med et tastatur og en projektor. Jeg har arbejdet med denne proces i godt et år, og er gået fra at forklare projektoren og tankerne bag til blot at præsentere den som et vilkår. Et vilkår der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved og et vilkår både borgere og samarbejdspartnere accepterer og anvender efterfølgende. Jeg har i forbindelse med mine digitale møder mødt samarbejdspartnere flere gange. Disse samarbejdspartnere beskriver en oplevelse af at referatet af vores møder bliver brugt som et redskab til aftaler og processer på fx skolerne.

Jeg må indrømme at det til at starte med var grænseoverskridende at sidde med et tastatur, en projektor og et Word dokument, både fordi min professionalisme blev udstillet lige nu og her, herunder mine utallige stavefejl, men også fordi jeg var alene om at møde borgerne på denne måde. Men jeg har hurtigt lært, noget jeg i forvejen vidste, at vi alle er mennesker og at det er meget tilforladeligt at man begår stavefejl, så længe man fanger det væsentlige i møderne og kan forklare sine prioriteringer.

Jeg har en oplevelse af at et Word dokument kan rigtigt meget, men det kræver en viden og kunnen samtidig med at det kun præsenterer de modeller der er mulige at anvende på den måde, fx SOS skema. Jeg har derfor stillet mig selv følgende spørgsmål:

Er det muligt med de kendte teoretiske modeller og samtaleteknikker, vi er uddannet i, at imødekomme borgerne, på en mere gennemsigtig og inddragende måde, hvor ansvaret for et succesfuldt samarbejde og dermed proces er fælles? I en proces hvor borgernes viden om eget liv i lige så høj grad som sagsbehandlernes erfaring og faglige vurderinger spiller sammen?

Kan der spares tid for os, så vi kan imødekomme borgerne frem for at sidde foran en computer og derved udnytte en bedre og mere inddragende måde at sagsbehandle på, med anden forståelse og oplevelse af processen, end tilfældet er i dag?

I forbindelse med at Roskilde kommune deltager i et projekt med Børns Vilkår om bedre børneinddragelse har jeg sideløbende tænkt og eksperimenteret med hvordan børn og unge kan inddrages digitalt til fordel for dem og den proces de indgår i. Jeg har således medbragt en computer og siddet ved siden af børnene. Jeg har oplyst konkret hvad jeg har skrevet og jeg har spurgt ind til hvad de synes har været vigtigt at få noteret af det vi har snakket om. Jeg har anvendt et billede af et pergament til at lave forældrebreve som har vagt stor succes hos børn mellem 9 – 13 år.

Brevene har fungeret som et referat der enten bliver læst højt af mig, eller børnene til forældrene og derved skaber en forståelse, men også en form for kontrakt om videre proces samt hvad der er i fokus for børnene. Den bedste oplevelse med dette pergament var en børnesamtale med en 11 årige dreng. Da jeg viste ham pergamentet sagde han ”Hvor cool skal vi lave et brev til mine forældre”