Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2695

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2699

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3581

Warning: Creating default object from empty value in /var/www/socialive.dk/public_html/wp-content/themes/rhythm/admin/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Samarbejde mellem forældre og institutioner – En rapport fra EVA – Din Stemme Menu

Rapportens fund kan ikke direkte kobles til det socialfaglige felt, men giver anledning til refleksion, der kan bruges som grundlag for læring i mødet med borgerne.  Refleksionen kan via skærpet opmærksomhed, fungere som stødpude i mødet mellem de fagprofessionelle og familierne, så bråden tages af det angstprovokerende, der kan lægge i den ulige magtfordeling, i mødet mellem familier og kommunen og dens sagsbehandlere.

 

https://www.eva.dk/projekter/2015/samarbejde-mellem-foraeldre-og-daginstitutioner/udgivelser/samarbejde-mellem-foraeldre-og-daginstitutioner

Jeg er faldet over denne rapport og har læst den med stor interesse. Rapporten undersøger hvordan det daglige forældresamarbejde bliver organiseret i vuggestuer og børnehaver med udgangspunkt i et ressource fokus. Rapporten undersøger mulighederne for et udvidet forældresamarbejde, med afsæt i forældrenes ønsker og behov.

Jeg har valgt at sætte fokus på denne rapport da jeg, ikke er stødt på en tilsvarende rapport inden for det socialfaglige felt og mener at denne undersøgelse er et godt initiativ, til at belyse tilgangen til samarbejde mellem forældre og professionelle, også inden for mit fagområde, der dækker det socialfaglige felt. Rapporten fremhæver et samarbejde baseret på det ressourcefyldte møde, i stedet for en problemorienteret tilgang, jeg mener derfor at vi som socialfaglig sektor, kan drage nytte af de erfaringer EVA har gjort sig. Min vurdering og erfaring er at vi i det socialfaglige felt har et problemorienteret fokus og at man i det pædagogiske felt har et ressourceorienteret fokus, som vi ønsker mere af i vores felt. Rapportens fund kan ikke direkte kobles til det socialfaglige felt, men giver anledning til refleksion, der kan bruges som grundlag for læring i mødet med borgerne.  Refleksionen kan via skærpet opmærksomhed, fungere som stødpude i mødet mellem de fagprofessionelle og familierne, så bråden tages af det angstprovokerende, der kan lægge i den ulige magtfordeling, i mødet mellem familier og kommunen og dens sagsbehandlere.

Den ideelle proces

Rapporten peger på at det bedste samarbejde mellem forældre og institution er når nedenstående 4 kriterier bliver imødekommet:

  • Tillid, som lader forældrene komme tæt på situationen omkring deres barns hverdag, således de bedre forstår pædagogernes faglighed. Via denne forståelse og tillid skabes der en åben dialog, som skaber rum til at tale om det vigtige uanfægtet om det er opmærksomheder eller ressourcer.
  • Et ressourcefuldt møde, hvor forældre og personale udveksler deres unikke viden om barnet med hver deres ståpunkt, inden for personlig erfaring og faglig erfaring. Rapporten peger på at forældrene ønsker at blive brugt som ressourcer i højere grad end det i dag er tilfældet.
  • Forældrenes medindflydelse, som er en kombination af bedre inddragelse af forældrene, men også en mere konkret forståelse af det pædagogiske arbejde og fagligheden. Medindflydelsen skaber et fokus på de ting forældre og pædagoger ser hver især og som de enkelte kan fremhæve for at forøge samarbejdet og derved processen omkring barnet.
  • Indbyrdes forventningsafstemning for at sikre et fælles grundlæg, uden misforståelser om trivsel, udvikling og læring på tværs af institutionen og hjemmet. Ansvaret deles herved ud mellem institution og forældre således at man i fælles skab imødekommer den eventuelle udvikling der er behov for hos barnet.

Disse 4 kriterier vurderer jeg er væsentlige at fremhæve da forældrene i undersøgelsen ønsker mere inddragelse, indflydelse, forståelse og ansvar end de oplever det i dag. Det pædagogiske felt er et felt hvor man generelt anskuer at forældre har et ønske om at samarbejde, og bidrage til udvikling og have forståelse for den professionalisme pædagogerne har, relateret til børns trivsel og udvikling. Dette har fået mig til at tænke: Hvordan mon så forældre der bliver sat i forbindelse med kommunen, på grund af en underretning har det? Min oplevelse er at de generelt ikke føler at det er en hjælp. De oplever nærmere at det er invaliderende, at kommunen har fokus på dem på grund af bekymring for deres barn, som de måske første omgang ikke selv har været opmærksomme på. Forældrene kan oftest, når processen er sat i gang, se, at det alligevel er givende og åbner mere op. Men i processen skabes der ikke det forældrene selv efterspørger, ud fra EVAs rapport, nemlig gennemsigtighed, medinddragelse, fælles ansvar og en konkret forståelse af professionalisme i samspil med deres egen ekspertise. Vi har som sagsbehandlere en forventning om at familien fra start er åbne, informerende, forstående og accepterende af vores processer og for nogen, meget private spørgsmål.

Vi lægger stor vægt på at fortælle borgerne at processen hænger sammen med de informationer vi får udleveret og den åbenhed borgerne bidrager med. Dette er relevant for at skabe succeser i sagsbehandlingen. Men vi er i en situation hvor vi beder folk udlægge deres liv, på en måde som vi fagligt vurderer er nødvendigt, trods borgerne kan opleve det som angstprovokerende i det, de kan have svært ved at forstå grunden for vores fokus og processer. Dette fokus er jo noget vi har grundet vores professionalisme, men vi anvender vores viden, erfaring og tilgange direkte fra rygsækken og måske uden så meget inddragelse i tilgangen, som det lader til at forældrene ønsker. Vi forsøger at inddrage og skabe forståelse, men det er oftest på det overordnet plan, såsom i hvilke retninger vi kan støtte, hvad vi har behov for af informationer for at afklare videre forløb og hvornår familien forventes at deltage i forskellige processer. I selve møderne samler vi op med familien og afslutter med aftaler og vider forløb. Så for at sikre at vi imødekommer ovenstående 4 kriterier ud fra rapporten, samt vores egne forventninger omkring åbenhed, forståelse og relevant deling af informationer, bør vi gøre det samme. Nemlig fremhæve vores professionalisme direkte i mødet, åbne en vej ind i vores prioriteringer af det sagte, samt hvilken teori vi anvender for at imødekomme den konkrete families behov. Når ovenstående kriterier imødekommes skabes der færre misforståelser, modstand og ansvarsforskydning.

Sammenhæng mellem processer og behov

Rapporten lægger i kapitel 4 vægt på forældres ønske om mere dialog og vejledning. En forudsætning for en vellykket dialog er ud fra rapporten at man er åbne over for hinandens perspektiver, samt afsætter tid og ramme, til at forstå vigtigheden af den givende dialog. Derigennem tuner begge parter sig ind på hinanden. Det er vigtigt at man som forældre, med dette fokus, kan genkende sig selv i bekymringen og at den ikke overtager fokus, således at der også er plads til ressourcerne. Jo mere, bedre og meningsfuldt samarbejde der er mellem forældre og institutionen, jo større tryghed og positive følelser oplever barnet.

For at imødekomme dette fokus mener jeg derfor at vi skal blive bedre til at tage vores faglige rygsæk med til borgermøderne og vise indholdet, således at vi skaber forståelse for den vinkel vi har omkring familierne, hvilke emner vi har fokus på og hvad det betyder for vores konkrete bekymring og videre sagsproces. Ved at inviterer borgerne ind i et fælles rum, hvor vores viden er synlig, skaber vi således pladens til at deres viden og erfaring vægtes lige så højt som vores professionalisme. Der skabes derved et rum hvor forståelse og fælles proces kommer i fokus, herunder dialog og vejledning, som sikre borgernes involvering og indsigt i det arbejde vi udfører og den hjælp vi forsøger at tilbyde.

Det digitale behov

Rapporten fremhæver et behov for digitale kommunikationsstrukturer i det at 73 % af forældrene ønsker dette. Forældrene beskriver en oplevelse af at det vil styrke kommunikationen og muliggøre et konkret indblik i barnets hverdag, der skaber afsæt for dialog med barnet. Afslutningsvis fremhæver nogle væsentlige fremtidsperspektiver for forældresamarbejde:

  • Forældre efterlyser et større fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring, både gennem vejledning og dialog. Her anbefales at tænke forældre ind som ressourcer der kan støtte hvor behovet er.
  • Læring er et begreb med flere betydninger. Dialog om hvordan læring forstås kan forøge oplevelsen af inddragelse for forældrene. Pædagogiske læreplaner kan være udgangspunktet for et fælles sprog og en fælles forståelse.
  • Løbende dialog og vejledning har stor betydning og skal tilpasses de enkelte forældre. Dette er med til at sætte gode rammer for samarbejdet.

En styrket kommunikation og et konkret indblik i barnets hverdag kan ud fra min vurdering kobles direkte til En styrket sagsproces og et konkret indblik i det socialfaglige felt, i det jeg oplever at inddragelsen via noget så simpelt som en projektor skaber en langt mere glidende proces for alle. Trivsel, udvikling og ressourcer bliver langt mere tydelige i samskabelsen end i sagsbehandler skabelsen, og dialogen er åben trods konfliktfyldte sager.

Før jeg læste denne rapport udviklede jeg grundelementerne i Socialive. Jeg ser ønsket om en digital tilgang som noget der er uundgåeligt og meget nødvendigt. Vi er inspireret af megen god teori omkring inddragelse bl.a. Sverigesmodellen, men denne model mangler et væsentligt aspekt, nemlig den konkrete inddragelse i mødet, altså hvordan gør vi selve mødet mere inddragende og gennemsigtigt. Vi arbejder med alt omkring mødet og samarbejdsprocessen, hvor vi giver mere ansvar og anvender netværket langt mere end tidligere. Men da en stor del af vores arbejde er borgermøderne, skal vi også arbejde på at forbedre dem, både så vi som sagsbehandlere har mere tid til at inddrage borgerne på den gode måde, men også skaber den proces der skal skabes i fællesskab, og med genkendelighed fra kommune til kommune. Jeg ser et behov for forøget borgerforståelsen af vores arbejde som kan imødekommes når de inviteres ind i vores system på en let og tilgængelig måde. Men de krav sagsbehandlingssystemerne stilles i dag er det meget besværligt at udarbejde et system der både kan overholde kravene og gøre det borgervenligt, samt skabe en tilgang borgerne kan genkende fra møde til referat og til møde igen. De referater der bliver delt i dag er oftest i forbindelse med aktindsigt, men hvorfor ikke dele dem løbende i forbindelse med de møder der afholdes, og på en overskuelig måde, så det ikke blot er overskrifter på linje i E-boks. Et genkendeligt billede og overblik som man også møder i samspil med sagsbehandleren, vil sikre at man som borger ikke mister overblikket og derved indsigten i processen.

Så for at sikre at vi som offentlig instans ikke lader god viden gå fra os i form af rapporter så som denne, er det vigtigt at vi kigger ind i andre dele af den offentlige sektor og lærer af deres erfaringer og anbefalinger. Anbefalinger som i dette tilfælde retter sig imod bedre inddragelse.

Vi skal som sagsbehandlere turde indgå i en transformativ læringsproces, således vi skaber muligheden for nye tilgange der både kan lette vores arbejdspres og mindske borgernes dårlige oplevelser af ”systemet”

Skrevet af Tommy Jochim-Vitcetz

    Posted in: Artikel